Der vil løbende komme små indlæg om Bine.

Bine's nytårs aften

Min dejlige trofaste hund har nu været hos mig en del år, vi har tilpasset os hinanden, så hver af os ved hvor vi har hinanden, så det hele glider stille og roligt afsted. Det eneste punkt hvor jeg står magtesløs overfor at skulle værne om hende er nytårs aften. Jeg er af den opfattelse at jeg vil miste hende en nytårs aften, så i år er det besluttet at hun bliver sendt ud på landet, hvor luftskytset ikke bliver brændt af lige udenfor. Er bare ked af ikke at kunne være hos hende, men kigger efter en anden løsning til næste år.

En af de grumme ved at være en hund fra "Polen".

Da Bine var hentet hjem, havde jeg allerede bestilt tid til hende hos en dyrlæge i midtbyen, så hun kunne være op to date med det hele. Dyrlægen spurgte hvor hun var fra, og som stolt nybagt hundeejer til et  lille vidunder svarede jeg at hun var født i Polen, hvilket jeg i bagklogskaben skulle have formuleret anderledes, da det kunne have fået grimme konsekvenser for Bine. Hund fra Polen (= gadehund/hvalpefabrik=sygdomme o.s.v, frit valg på alle hylder..) Dyrlægen spurgte mig om jeg ikke havde lagt mærke til at hun haltede og at hun skulle opereres i knæene..., nå, det havde jeg nu ikke lagt mærke til... , fremover skulle der så efter dyrlægens anbefaling fodres med et specielt fodermærke..., hvad dyrlægen ikke vidste, var at Bine kommer fra en velrenommeret kennel i Polen. Jeg tog Bine med hjem, snakkede med hundeejere rundt om og fik anbefalet nogle dyrlæger i vores eget område og fik en tid hos dem. Bine klarede undersøgelserne til bravour, ingen anmærkninger, slet ikke. Har aldrig fået en eneste kommentar fra almindelige hundeejere, professionelle hundetræner o.a. om at der skulle være noget at komme efter, tværtimod. Efter som årene er gået viser Bine's sande ophav sig gennem Bine og dyrlægekontoen! 

Tænker hvor vigtigt det er at have nogle dyrlæger som der er fuld tillid til, man mærker det bare, og helt klart også nogle man selv vil anbefale til andre.

Skinketyven

Ja, også idag før der skulle nydes en lille brunch ved sofabordet, gik vi ud for at se byggeprojektet til det nye skur. Da vi kom tilbage, så jeg at de ellers så pæne velanrettede skinkeskiver var forsvundet fra tallerkenen..., den mistænkte fik som sædvanlig sat gang i latteren, fristelsen havde været for stor, ville nu godt have set hende hapse dem stykke for stykke.