New Delhi - Jaipur - Agra

Firmelsesgaven til Kristin.

Her kommer et par billeder samt beskrivelse af vores rundrejse med Albatros Travel til den gyldne trekant i Indien. En fascination af landet, indtryk afløst af nye indtryk gjorde at det først var efter hjemkomsten, at der blev rigtig tid til at tænke dybere over denne forskelligartede verden. Det skal simpelthen opleves.

Da vi mellemlandede i Helsinki, gik det op for os at vi skulle være 6000 km væk fra en kær følgesvend, så vi måtte lige have denne lille bamse med videre på vores rejse.

Tidligt om morgenen landede vi i Delhi. I bussen fik vi blomsterkranse om halsen og blev udstyret med tiltrængte vandflasker, også gik turen ellers videre til vort hotel.
Det var morgen, skolebørn i uniformer blev transporteret enten i "school bus" eller rickshaw. På fortorvet lå folk endnu og sov. Tuk-tuk'erne, de små gule/grønne taxi'er snoede sig ud og ind i trafikken. I mængden af tætpakkede blikskurer hvor taget bestod af plastik klæbet sammen med tape var familier ved at stå op. De hellige køer var også begyndt deres morgenvandring ud i trafik kaosset.

Da bussen ankom til hotellet blev en gitter låge åbnet, så vi kunne passere igennem. På hotellet fik vi nøgler til vores værelse/suite, kufferterne ville snart efter blive bragt op. Suiten bestod af to store rum, udført i stof og træ og ikke sort/hvid glas og metal. Det første rum, dagligstuen, havde et sofaarrangement, skrivebord og et fladskærms tv. Det næste rum var soveværelset med bord og lænestole samt endnu et fladskærms tv. Garderoben var et kapitel for sig. Badeværelset havde både brus og karbad. Kristin indtog med det samme sengene, og jeg smed mig inde på sofaen for at få benene lidt op og zappede rundt på tv'et hvorefter jeg faldt i søvn. Jeg blev brat vækket af dørklokken og banken, der skulle lige serveres et par velkomst småkager. Efter at have lagt mig og faldet i søvn, blev der igen ringet på døren, der skulle lige sikres om alt var iorden, jeg tænkte at hvis han så gerne ville lave noget, kunne han rulle gardinet op inde i soveværelset. Snart han var kommet ind, fik han rullet gardinet op, ud og ordne på badeværelset, ind og glatte senge, og så "good afternoon mam" og vupti så var han ude af døren igen. 

Inden vi tog på eftermiddagsudflugt, som var en rundvisning i New Delhi og Old Delhi, skulle der veksles penge. Jeg lagde en "stor" seddel, hvilket er en fordel da hver seddels nummer skal nedskrives og skal kunne føres tilbage til "ejeren".

Efter at have nået Jaipur, blev der prajet et par elefanter der skulle bære os det sidste stykke vej op til Amber Fort. Fortet var fint dekoreret med bl.a. små spejlmosaikker. Fortet havde aircondition lavet efter datidens videnskab.

I Jaipur var vi hos en tæppehandler, hvor vi så hvordan tæpper blev til, alt foregik ved håndkraft.
Tæppevæveren blev udstyret med en tegning af tæppet. Ud af det kunne han indøve tæppets mønster, så han kunne synge det alt i medens han vævede.
Det kunne tage helt op til 3 år for nogle tæpper at blive færdige.

På de værksteder hvor vi kom, var det fast procedure at vi blev budt velkommen med te, kaffe, rom o.lign. samt noget spiseligt. Dernæst kom vi med om bag gardinet, hvor vi så mesterværkerne og så ledt hen til salgsafdelingen, hvor salgsglade assistenter tog videre imod. Inden man fik set sig om, kunne man have en fornemmelse af allerede at have købt et produkt, det sidste problem var lige at finde den rette farve, mønster eller størrelse og her var de meget behjælpelige med at fortælle og forklare ned til mindste detalje om hvilke der ville være bedst at vælge og hvis man stadig svævede lidt (måske mest fordi man tænkte på hvordan man skulle  redde sig ud af situationen på en venlig måde, han havde jo lige flået 7 pyjamasser ud, 4 skjorter o.a. et helt bjerg af tøj) ville de give et "make a special offer for you".

Det stramme program gjorde at der ikke var meget tid på egen hånd, men lidt blev der lige klemt ind. Vi ville gerne shoppe lokalt, så vi tog metroen, der minder mest om Londons undergrund bare uden englændere og til en pris a 1,20 kr. pr. tur pr. person.
Vi kom af ved en utiltænkt station, her brugte nogle indiske piger mobiltelefon, som der ikke ses så mange af i gadebilledet. Fra stationen blev vi ført direkte ud til et slumkvarter. Affaldsbunker var hobet op, et stykke sækkelærred blev brugt som parasol, holdt oppe af et træskaft, børn der legede med bold og kæp. Børnene hilste gladeligt på os "hvide" med et "hallo". Længere nede sad nogle mindre børn på hug på nogle fliser i en række og ordnede aftentoilette, som bagefter blev fejet ned i den bagvedliggende åbne kloak.
Midt mellem slumblokkene var der en engelsk sprogskole, hvor eleverne mere eller mindre uniformerede kørte til og fra.
Vi besluttede os for at tage tilbage med metroen, den var hurtig og på sin vis sikker.

En anden aften blev vi kørt til en slags forretningsgade, vi kunne vælge at tage med vores bus hjem, eller blive og selv tage hjem vi valgte det sidste. Vi kom mere ubemærket rundt når vi kun var få, end hvis der kommer en hel "slange" af turister!

Vi lod os transportere hjem i en Tuk-Tuk, en overdækket knallert der i rasende fart var næsten hele byen rundt fordi chaufføren ikke lige kunne finde hotellet, en sightseeing i sig selv. Chaufføren fik dog lidt ekstra drikkepenge, en ganske ung fyr der gjorde sit bedste, måtte flere gange stoppe for at spørge om vej.

At være "hvid" kan godt skabe opmærksomhed i Indien, mange ville gerne fotograferes sammen med disse lyse varianter. Ved Taj Mahal hvor vi havde søgt tilflugt i skyggen, kiggede samtlige forbipasserende forunderligt på os. En kvinde trådte nærmere, måske for at se om vi var gjort af voks eller andet. Jeg havde mest lyst til at række hånden frem, men kom istedet for til at trække på smilebåndet også blev der ellers smilt og hilst tilbage. Nogle dristigede sig hen for at få en snak, så godt det nu kunne lade sig gøre på engelsk.

Mange af udflugterne startede tidligt om morgenen, da eftermiddags temperaturen kunne komme op på over 40 C.
Om aftenen/natten var temperaturen omkring 30 grader. Selvom det var varmt, nød vi at sidde i hotellets palmehave, og inden det blev helt mørkt, kunne vi se grønne papegøjer og påfugle flyve omkring, i selskab med små egern der hoppede rundt.

Taj Mahal blev bygget fra år 1632 og 22 år fremover.  Kejser Shah Jahan fik det bygget til sin afdøde hustru.

Bygget af marmor.

Kristin med smykker der engang var ejet af kejserinde Mumtaz Mahal.

Vejtiden fra by til by kunne tage 6 - 7 timer, så det er rart med et stop. Vi kom nu hurtig ind igen i bussen med A/C, hvor busmedhjælperen ofte delte helliters vandflasker ud.

I Delhi besøgte vi et køkken, der var i færd med at lave mad til 15.000 personer som ellers ikke ville have mulighed for at få noget at spise.  I køkkenet var der enorme "gryder" med en diameter på 2 m eller mere, her blev der rørt rundt med store spader. Længere henne sad familier og lavde dej som når den var færdig, blev bragt hen til andre der formede naan brød og igen videre til dem som stod for bagning af brødene.

På vores hotel var der først gitterlågen, så indgangen til selve hotellet hvor der var vagter der checkede hver og en igennem. I hotel haven gik der flere vagter rundt, hvilket jo var meget betrykkende, men der må jo så også være en grund dertil!  I metroen var der ligeledes check og håndtasker blev gennemlyst.

Trafikken virker som et stort kaos. Med høj fart flettes der ud og ind på kryds og tværs. Alligevel oplevede vi ikke nogen former for sammenstød. På en tur med cykelrickshaw sad vi med livet i hænderne, der blev tudet, viftet og kørt millimeter tæt på, og lige pludselig stod der en bus foran. En motorcykel kom svingende ind i en rundkørsel, en kvinde bagpå havde indkøbsposer hængende i den ene arm,  og under den anden arm en baby, der blev hanket op i, da den var ved at glide nedad. Så fòr chaufføren ind i bazaren, køer slentrede over vejen og aber hoppede rundt på husmurene. Alt imedens chaufføren trampede i pedaler og på afslappet vis informerede os om hvad der var at se, intetanende om hvad vi havde i tankerne.

Billed af gadehund.

Kristins Henna dekoration.

En kølig drink gør underværker i tropenatten.