De fleste japanske hunde er navngivet efter det område hvor de kommer fra.
Spidshunden og den primitive hund
Shiba Inu hører til spidshundene der regnes for en af de ældste og primitive hunderacer. Oprindelsen af spidshundene kendes endnu ikke med sikkerhed, men mange af de hunderacer der i dag kan klassificeres som spidshunde, kan spores tilbage til de arktiske egne, hvor hunde og mennesker var afhængig af hinanden i et barskt miljø. Hundene skulle være sunde, selvstændige, stærke og udholdende, de bedst egnede overlevede og gav deres gener videre til næste generation. De var med under jagt, skaffede føde, og pels/skind der kunne bruges eller sælges/byttes til andre goder.
De fleste spidshunde blev ikke avlet så selektivt som andre hunderacer, hvor nogle egenskaber blev avlet fra og andre avlet til. Mange hunderacer i dag er kun nogle få hundrede år gamle, de er blevet til ved menneskeskabt udvælgelse, hvor udseende og adfærd blev tilpasset specifikke formål. Spidshundene har derimod bevaret det meste af deres oprindelige identitet.
For omkring 3000 år siden migrerede spidshundene ifølgeskab med deres mennesker sig fra det arktiske miljø og sydover til Amerika, Asien og Europa, hvor andre hunderacer opstod. I Sweitz er der fundet knogler fra hunde der kan dateres 2000 år tilbage og de viser samtidig at der i Central Europa har eksisteret spidshunde i flere tusinde år. Disse hunde skulle være forfader til bl.a. Keeshond og German Spitz. Spidshundene findes indenfor især jagt-, hyrde- og slæde hunderacer.
Gennem de følgende århundrede bevægede de sig videre mod Asien til Kina, Korea og videre til Japan, hvor de blev forfædre til de japanske spidshunde.
Yuichi Tanabe, en japansk forsker ved Gifu universitetet har lavet en genanalyse af 1500 japanske hunde. Af resultaterne kunne han påvise hvor og hvornår de første hunde fra det asiatiske fastland kom til Japan. Jomon folket fra Sydøstasien kom ( 10.000 f.kr. - 300 f.kr. ) sammen med deres hunde (Jomon hunden) til Japan via Taiwan og Ryukyuøerne. I perioden 300 f.kr. til 600 e.kr. kom der immigranter til Japan fra den Koreanske halvø. Iflg. Prof. Tanabe og andre japanske forskere, danner disse hunde der har blandet sig med hinanden en fælles oprindelse for alle de indfødte japanske hunde.
Spidshundens udseende er karakteriseret ved opretstående ører (små for at kunne undgå forfrysninger) kileformet kranie (set oppe fra) spidst snude parti, busket hale der ligger henover ryggen og tæt tyk pels der er isolerende og vandbeskyttende. Pelsen mellem tæerne beskytter mod den skarpe is.
Primitive hunde
De fleste er enige om at ulven er hundens forfader, men der er flere teorier om hvilken ulv, hvis ikke flere. Det menes at splittelsen mellem hund og ulv skete for ca. 10.000 år siden, men om det er sket ved menneskets indgriben, ved naturlig selektion eller begge dele er der endnu ikke klarhed over. Der er gennem tiden lavet flere DNA undersøgelser på hunde for at finde genetiske ligheder mellem hund og ulv. Her er det især spidshundene der matcher ulven mest. Gammel oprindelse og tæt slægtskab til ulven er fundet i syv racer: Dingo, New Guinea singing dog, Telomian, Jindo, Shiba Inu, Caanan Hund, Siberian Husky, Basenji, Carolina Hund, Indisk Pariah, Cretean Hund og Podengo. Det er naturlige/primitive racer der ikke er blevet designet, men er udviklet gennem den barske natur de har levet i.
Ulven er svær at træne da den skal kunne se et formål med det den skal gøre. En mærkat der ofte hæftes på shibaen, den lille ulv
Nogle adfærdstræk hos de fleste primitive racer:
Observation af miljøet - Reserverthed overfor fremmede
Veludviklet jagtfærdigheder - Ikke nemme at træne
Kan være meget territoriale/forsvarer deres område.
Nogle mener at spidshunde er avlet med ulve for at fremme en højere intelligens og hårdførhed.
I Japan betragtes ulven som en god ven og beskytter, der bl.a. advarer menneskene om naturkatastrofer.
Ulv eller ej, Shiba Inu er en kærlig lille hund der elsker sin familie, har sin egen mening og der er ingen tvivl om hvad den mener!